Ekstraordinært generalforsamling onsdag den. 26. november 2025, kl. 17.00 i Tranekærparken 1

Boligforeningen 10. marts 1943
indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 26. november 2025, kl. 17
på boligforeningens kontor i Tranekærparken 1, 8240 Risskov

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmeudvalg
3. Afstemning om følgende:

Generalforsamlingen godkender overdragelsen/ændret adkomst af ejerlejlighed 2, Arresøvej 9K, 8240 Risskov, fra Boligforeningen 10. marts 1943 til JM Erhvervsudlejning ApS (CVR-nr. 29205205).
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for boligforeningen.

————————————————————————————————————————
Hvorfor holder vi ekstraordinær generalforsamling?
Årsagen til denne ekstraordinære generalforsamling er, at vi skal have formelt bekræftet en aftale, som Tinglysningsretten kræver, før de kan registrere det korrekte ejerskab på erhversdelen/butikkerne i bunden på den ene bygning i afd 28, Arresøvej 3.
Det handler specifikt om Ejerlejlighed 2 (Erhvervet/butikkerne i bunden af den ene bygning på Arresøvej 3, afdeling 28).
Hvad er baggrunden?
To ejere fra start: I maj 2024 indgik Boligforeningen 10. marts 1943 og udvikleren (Raundahl & Moesby A/S) en aftale om byggeriet af afdeling 28, Arresøvej 3:
o Boligforeningen købte og ejer nu Ejerlejlighed 1 (De almene boliger, afdeling 28, Arresøvej 3).
o Udvikleren beholdt Ejerlejlighed 2 (Erhvervet/butikkerne i bunden af den ene bygning).
2. Midlertidig Tinglysning: For at give Boligforeningen sikkerhed for betalingen, blev vi (Boligforeningen 10. marts 1943) midlertidigt tinglyst som ejer af HELE ejendommen både Ejerlejlighed 1 (De almene boliger afd 28, Arresøvej 3) og Ejerlejlighed 2 (Erhvervet/butikkerne i bunden af den ene bygning på Arresøvej 3, afdeling 28). Vi lovede samtidig, at når byggeriet var delt op i ejerlejligheder, skulle vi sikre, at de korrekte ejere blev registreret.
3. Boligforeningen må ikke eje Erhverv: Da vi er en almen boligforening, må vi ifølge loven IKKE eje nyopført erhverv som Ejerlejlighed 2 (Erhvervet/butikkerne i bunden af bygningen på Arresøvej 3, afdeling 28). Vi har derfor aldrig haft til hensigt at være den reelle ejer af erhvervsdelen – vi har kun haft den tinglyste adkomst i en overgangsperiode.
4. Den nye ejer: Udvikleren har solgt Ejerlejlighed 2 (Erhvervet/butikkerne i bunden af bygningen på Arresøvej 3, afdeling 28) videre til den nye, reelle ejer: JM Erhvervsudlejning ApS.

Hvad skal vi beslutte i dag?
• Vi skal stemme om at formelt bekræfte den oprindelige aftale.
• Vigtig teknisk detalje: I Tinglysningsrettens system betragtes denne berigtigelse af adkomst som en formel overdragelse/et frasalg af en ejendom, hvilket kræver godkendelse fra vores generalforsamling. Det er vigtigt at understrege, at vi reelt ikke sælger noget, da vi aldrig har ejet erhvervet – vi berigtiger blot de korrekte adkomstforhold.
Vi indstiller til, at Generalforsamlingen godkender overdragelsen/ændret adkomst af ejerlejlighed 2, Arresøvej 9K, 8240 Risskov, fra Boligforeningen 10. marts 1943 til JM Erhvervsudlejning ApS (CVR-nr. 29205205).
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for boligforeningen.
• Godkendelsen er en teknikalitet uden økonomiske konsekvenser, men som er nødvendig for at få de juridiske papirer i orden.
Hovedbestyrelsens anbefaler derfor at stemme JA til forslaget

Med venlig hilsen
Hovedbestyrelsen Vejlby, 6.november 2025

Ekstraordinær generalforsamling 2025

Aktuelt fra Kommende begivenheder

Website af Hoeks.dk - Digitalt bureau Århus