Ny Drifts- og servicechef

Boligforeningen har den 1. februar 2018 budt velkommen til Peter Sørensen som ny Drifts- og servicechef.

Peter kommer fra Brabrand Boligforening, hvor han var inspektør. Han er derudover uddannet tømrer og konstruktør. Peter har forud for sin ansættelse i Brabrand Boligforening også arbejdet som bygge/projektleder.

Peter har således stærke kompetencer inden for driftstilrettelæggelse. Peter er meget kommunikerende, så jeg er sikker på at I vil opleve et smidigt samspil med ham, både i forhold til de forandringer vi står overfor, men også i det daglige. Peter skal lede vores medarbejdere igennem forandringer, forbedringer samtidig med at vi bevarer det gode arbejdsmiljø og høje serviceniveau som vi har i boligforeningen.

Det bliver Peter som afdelingerne fremadrettet skal samarbejde med omkring driftstilrettelæggelsen, men han skal naturligvis lige have lov til blive fortrolig med vores arbejdsgange, medarbejdere og samarbejdspartnere inden han for alvor tager fat.

Nyheder fra Boligforeningen

Website af Hoeks.dk - Digitalt bureau Århus