Installation af hårde hvidevarer

Ved køb og installation af egen vaskemaskine eller opvaskemaskine skal du huske:

  • maskinen må kun tilsluttes koldt vand
  • hvis maskinen står i et rum uden gulvafløb, skal der monteres en oversvømmelsessikring med katastrofestop på vandhanen
  • ventilen skal kunne lukke automatisk ved et eventuelt slangebrud
  • vandhanen skal have en kontraventil
  • tilslutning skal altid foretages af en autoriseret el- og VVS installatør

Er du i tvivl om noget eller har spørgsmål omkring installationen, bedes du rette henvendelse til teknisk afdeling eller afdelingens varmemester / varmemestre.

UNDGÅ VANDSKADER VED INSTALLATION

Vi oplever, at vandskader ofte stammer fra beboernes egne vaskemaskiner / opvaskemaskiner. Ofte er årsagen manglende vedligeholdelse eller eftersyn.

Når du anskaffer dig (eller hvis du allerede har) en vaskemaskine og/eller en opvaskemaskine, skal du:

  • se om slangen har en typegodkendelse
  • undersøge om slangen har revnedannelser ved at trykke på den
  • lukke for vandtilførslen, når maskinen ikke er i brug
  • montere en oversvømmelsessikring
  • sørge for, at afløbsslangen ikke har skarpe knæk
  • rense maskinens trævlefilter jævnligt
  • trække maskinen ud, engang imellem, for at se om der er fugt/vand på gulvet.

Hvis der opstår en vandskade, bedes du rette henvendelse til varmemesteren.

Website af Hoeks.dk - Digitalt bureau Århus