Workshop om råderetten – Lørdag d. 21/02-2026 kl. 9-14 i Fælleshuset, Vejlby Toften 142
Kære beboer i Vejlby Toften
Råderetten er ikke bare et regelsæt. Den er et fælles værktøj og den bør afspejle dem, der bor her.
Derfor inviterer vi dig til en workshop om råderetten, hvor vi sammen tager stilling til, hvad der skal være muligt i vores boliger fremover. Her handler det ikke om færdige beslutninger, men om medindflydelse og dialog.
Hvad er vigtigt for dig i din bolig?
Hvilke muligheder bør råderetten give plads til?
Alle perspektiver har værdi, uanset om du har konkrete forslag eller blot ønsker, at bidrage med din mening som beboer. Du behøver ikke kende reglerne på forhånd, det vigtigste er, at du deltager.
Workshoppen er åben og fællesskabsbaseret, så alle kan være med til at præge de beslutninger, der påvirker hverdagen i vores hjem.
På dagen serverer vi en let morgenmad og frokost for alle deltagere.
Tid og sted:
Lørdag d. 21/02-2026 kl. 9-14 i Fælleshuset, Vejlby Toften 142
Vi håber, du vil være med og tage del i samtalen.
Af hensyn til indkøb skal du tilmelde dig arrangementet. Enten ved at lægge en seddel i postkassen ved formanden i nr. 173. Eller tilmeld dig på mail Pstaub222@gmail.com dette senest søndag den 15. februar.
Venlige hilsner
Afdelingsbestyrelsen Risskov, den 19. januar 2026
