Nyt fra e*on Drive ladestander: Mere opladning til flere. Spærreafgift fra 1. oktober 2023

Kære Boligforeningen 10. marts 1943 – afd 12

Den 1. oktober 2023 indfører vi en spærreafgift på offentlige ladepladser i dagtimerne. Vi vil gerne gøre det nemmere at komme til ladestanderne, for der skal være mere opladning og mindre parkering på ladepladser.
Fra og med 1. oktober 2023 indfører E.ON Drive Infrastructure, der står for udrulning og drift af E.ON Drive ladenetværket, en spærreafgift, der træder i kraft efter 4 timers opladning på byladere (op til 22 kW) og 1 time på hurtig- og lynladere (50 kW og opefter).

Pris på spærreafgift:
• Byladere: 75 øre pr. minut (svarende til 45 kr. i timen)
• Starter 4 timer efter tilslutning, og afregnes pr. minut
• Hurtig- og lynladere: 2 kr. pr. minut (svarende til 120 kr. i timen)
• Starter 1 time efter tilslutning, og afregnes pr. minut
• Nævnte priserne er inkl. moms

Spærreafgiften gælder kun mellem kl. 08 og kl. 22 alle dage. Du kan altså roligt lade bilen stå natten over. I praksis betyder det på byladere, at hvis du ankommer kl. 18, kan du blive holdende til kl. 08 dagen efter.

Sådan undgår du spærreafgift:
• Flyt bilen, inden du har holdt på ladepladsen i 4 timer i tidsrummet kl. 8-22 ved en bylader. Ved hurtig- eller lynladere skal bilen flyttes efter 1 time.
• Kom efter kl. 18 til en bylader, så behøver du ikke flytte bilen midt om natten. Spærreafgiften starter kl. 08.00 næste morgen, også selvom du parkerer fx. kl. 20.
• Brug kun hurtig- og lynladepladser til opladning, og flyt bilen til en parkeringsplads, når den er ladet op.
• Vælg din ladebrik til at starte opladning. Der kan gælde andre vilkår for spærreafgift og priser ved opladning via QR-kode, kreditkort og app.

Hvordan betaler jeg, hvis det alligevel sker?
Benytter du din ladebrik fra E.ON Danmark, bliver spærreafgiften opkrævet på din E.ON-regning, som du betaler hver måned bagudrettet. Betaler du direkte ved ladestanderen via QR-kode, med dit kreditkort eller via appen, gælder andre vilkår for spærreafgift og priser på opladning.

Flere og flere indfører afgift eller tidsbegrænsning på ladepladserne
Fremover kommer vi til at se mere tidsbegrænsning og flere spærreafgifter ved ladepladser. I Aarhus er det gratis for elbiler at parkere i 4 timer, og ved flere pladser er der allerede tidsbegrænsning. Københavns Kommune er i gang med at indføre et max på 3 timer ved ladere sammen med et krav om tilslutning. København udruller reglen på alle ladepladser i København i løbet af det næste år. Spærreafgift er også kendt hos andre ladeoperatører og i forskellige lade-apps.

Go’ ladestil
Vi håber, du vil tage godt imod initiativet, og det vil gøre opladning tilgængelig for flere. Det er go’ ladestil. Dit kundenummer: 34263

Aktuelt fra Afd. 12 Kildehøjen

Website af Hoeks.dk - Digitalt bureau Århus